Judith
Verse Indeterminate Saxon
- 
          tweode  
 gifena in ðys ginnan grunde.           Heo ðar ða gearwe funde
 mundbyrd æt ðam mæran þeodne,           þa heo ahte mæste þearfe,
 hyldo þæs hehstan deman,           þæt he hie wið þæs hehstan brogan
 
- 5
- 
gefriðode, frymða waldend.           Hyre ðæs fæder on roderum  
 torhtmod tiðe gefremede,           þe heo ahte trumne geleafan
 a to ðam ælmihtigan.           Gefrægen ic ða Holofernus
 winhatan wyrcean georne           ond eallum wundrum þrymlic
 girwan up swæsendo.           To ðam het se gumena baldor
 
- 10
- 
ealle ða yldestan ðegnas;           hie ðæt ofstum miclum  
 ræfndon, rondwiggende,           comon to ðam rican þeodne
 feran, folces ræswan.           þæt wæs þy feorðan dogore
 þæs ðe Iudith hyne,           gleaw on geðonce,
 ides ælfscinu,           ærest gesohte.
 
- 15
- 
Hie ða to ðam symle           sittan eodon,  
 wlance to wingedrince,           ealle his weagesiðas,
 bealde byrnwiggende.           þær wæron bollan steape
 boren æfter bencum gelome,           swylce eac bunan ond orcas
 fulle fletsittendum;           hie þæt fæge þegon,
 
- 20
- 
rofe rondwiggende,           þeah ðæs se rica ne wende,  
 egesful eorla dryhten.           ða wearð Holofernus,
 goldwine gumena,           on gytesalum,
 hloh ond hlydde,           hlynede ond dynede,
 þæt mihten fira bearn           feorran gehyran
 
- 25
- 
hu se stiðmoda           styrmde ond gylede,  
 modig ond medugal,           manode geneahhe
 bencsittende           þæt hi gebærdon wel.
 Swa se inwidda           ofer ealne dæg
 dryhtguman sine           drencte mid wine,
 
- 30
- 
swiðmod sinces brytta,           oðþæt hie on swiman lagon,  
 oferdrencte his duguðe ealle,           swylce hie wæron deaðe geslegene,
 agotene goda gehwylces.           Swa het se gumena aldor
 fylgan fletsittendum,           oðþæt fira bearnum
 nealæhte niht seo þystre.           Het ða niða geblonden
 
- 35
- 
þa eadigan mægð           ofstum fetigan  
 to his bedreste           beagum gehlæste,
 hringum gehrodene.           Hie hraðe fremedon,
 anbyhtscealcas,           swa him heora ealdor bebead,
 byrnwigena brego,           bearhtme stopon
 
- 40
- 
to ðam gysterne,           þær hie Iudithðe  
 fundon ferhðgleawe,           ond ða fromlice
 lindwiggende           lædan ongunnon
 þa torhtan mægð           to træfe þam hean,
 þær se rica hyne           reste on symbel
 
- 45
- 
nihtes inne,           nergende lað,  
 Holofernus.           þær wæs eallgylden
 fleohnet fæger           ymbe þæs folctogan
 bed ahongen,           þæt se bealofulla
 mihte wlitan þurh,           wigena baldor,
 
- 50
- 
on æghwylcne           þe ðær inne com  
 hæleða bearna,           ond on hyne nænig
 monna cynnes,           nymðe se modiga hwæne
 niðe rofra           him þe near hete
 rinca to rune gegangan.           Hie ða on reste gebrohton
 
- 55
- 
snude ða snoteran idese;           eodon ða stercedferhðe,  
 hæleð heora hearran cyðan           þæt wæs seo halige meowle
 gebroht on his burgetelde.           þa wearð se brema on mode
 bliðe, burga ealdor,           þohte ða beorhtan idese
 mid widle ond mid womme besmitan.           Ne wolde þæt wuldres dema
 
- 60
- 
geðafian, þrymmes hyrde,           ac he him þæs ðinges gestyrde,  
 dryhten, dugeða waldend.           Gewat ða se deofulcunda,
 galferhð gumena ðreate
 bealofull his beddes neosan,           þær he sceolde his blæd forleosan
 ædre binnan anre nihte;           hæfde ða his ende gebidenne
 
- 65
- 
on eorðan unswæslicne,           swylcne he ær æfter worhte,  
 þearlmod ðeoden gumena,           þenden he on ðysse worulde
 wunode under wolcna hrofe.           Gefeol ða wine swa druncen
 se rica on his reste middan,           swa he nyste ræda nanne
 on gewitlocan.           Wiggend stopon
 
- 70
- 
ut of ðam inne           ofstum miclum,  
 weras winsade,           þe ðone wærlogan,
 laðne leodhatan,           læddon to bedde
 nehstan siðe.           þa wæs nergendes
 þeowen þrymful,           þearle gemyndig
 
- 75
- 
hu heo þone atolan           eaðost mihte  
 ealdre benæman           ær se unsyfra,
 womfull, onwoce.           Genam ða wundenlocc
 scyppendes mægð           scearpne mece,
 scurum heardne,           ond of sceaðe abræd
 
- 80
- 
swiðran folme;           ongan ða swegles weard  
 be naman nemnan,           nergend ealra
 woruldbuendra,           ond þæt word acwæð:
 "Ic ðe, frymða god           ond frofre gæst,
 bearn alwaldan,           biddan wylle
 
- 85
- 
miltse þinre           me þearfendre,  
 ðrynesse ðrym.           þearle ys me nu ða
 heorte onhæted           ond hige geomor,
 swyðe mid sorgum gedrefed.           Forgif me, swegles ealdor,
 sigor ond soðne geleafan,           þæt ic mid þys sweorde mote
 
- 90
- 
geheawan þysne morðres bryttan;           geunne me minra gesynta,  
 þearlmod þeoden gumena.           Nahte ic þinre næfre
 miltse þon maran þearfe.           Gewrec nu, mihtig dryhten,
 torhtmod tires brytta,           þæt me ys þus torne on mode,
 hate on hreðre minum."           Hi ða se hehsta dema
 
- 95
- 
ædre mid elne onbryrde,           swa he deð anra gehwylcne  
 herbuendra           þe hyne him to helpe seceð
 mid ræde ond mid rihte geleafan.           þa wearð hyre rume on mode,
 haligre hyht geniwod;           genam ða þone hæðenan mannan
 fæste be feaxe sinum,           teah hyne folmum wið hyre weard
 
- 100
- 
bysmerlice,           ond þone bealofullan  
 listum alede,           laðne mannan,
 swa heo ðæs unlædan           eaðost mihte
 wel gewealdan.           Sloh ða wundenlocc
 þone feondsceaðan           fagum mece,
 
- 105
- 
heteþoncolne,           þæt heo healfne forcearf  
 þone sweoran him,           þæt he on swiman læg,
 druncen ond dolhwund.           Næs ða dead þa gyt,
 ealles orsawle;           sloh ða eornoste
 ides ellenrof           oðre siðe
 
- 110
- 
þone hæðenan hund,           þæt him þæt heafod wand  
 forð on ða flore.           Læg se fula leap
 gesne beæftan,           gæst ellor hwearf
 under neowelne næs           ond ðær genyðerad wæs,
 susle gesæled           syððan æfre,
 
- 115
- 
wyrmum bewunden,           witum gebunden,  
 hearde gehæfted           in hellebryne
 æfter hinsiðe.           Ne ðearf he hopian no,
 þystrum forðylmed,           þæt he ðonan mote
 of ðam wyrmsele,           ac ðær wunian sceal
 
- 120
- 
awa to aldre           butan ende forð  
 in ðam heolstran ham,           hyhtwynna leas.
 Hæfde ða gefohten           foremærne blæd
 Iudith æt guðe,           swa hyre god uðe,
 swegles ealdor,           þe hyre sigores onleah.
 
- 125
- 
þa seo snotere mægð           snude gebrohte  
 þæs herewæðan           heafod swa blodig
 on ðam fætelse           þe hyre foregenga,
 blachleor ides,           hyra begea nest,
 ðeawum geðungen,           þyder on lædde,
 
- 130
- 
ond hit þa swa heolfrig           hyre on hond ageaf,  
 higeðoncolre,           ham to berenne,
 Iudith gingran sinre.           Eodon ða gegnum þanonne
 þa idesa ba           ellenþriste,
 oðþæt hie becomon,           collenferhðe,
 
- 135
- 
eadhreðige mægð,           ut of ðam herige,  
 þæt hie sweotollice           geseon mihten
 þære wlitegan byrig           weallas blican,
 Bethuliam.           Hie ða beahhrodene
 feðelaste           forð onettan,
 
- 140
- 
oð hie glædmode           gegan hæfdon  
 to ðam wealgate.           Wiggend sæton,
 weras wæccende           wearde heoldon
 in ðam fæstenne,           swa ðam folce ær
 geomormodum           Iudith bebead,
 
- 145
- 
searoðoncol mægð,           þa heo on sið gewat,  
 ides ellenrof.           Wæs ða eft cumen
 leof to leodum,           ond ða lungre het
 gleawhydig wif           gumena sumne
 of ðære ginnan byrig           hyre togeanes gan,
 
- 150
- 
ond hi ofostlice           in forlæton  
 þurh ðæs wealles geat,           ond þæt word acwæð
 to ðam sigefolce:           "Ic eow secgan mæg
 þoncwyrðe þing,           þæt ge ne þyrfen leng
 murnan on mode.           Eow ys metod bliðe,
 
- 155
- 
cyninga wuldor;           þæt gecyðed wearð  
 geond woruld wide,           þæt eow ys wuldorblæd
 torhtlic toweard           ond tir gifeðe
 þara læðða           þe ge lange drugon."
 þa wurdon bliðe           burhsittende,
 
- 160
- 
syððan hi gehyrdon           hu seo halige spræc  
 ofer heanne weall.           Here wæs on lustum.
 Wið þæs fæstengeates           folc onette,
 weras wif somod,           wornum ond heapum,
 ðreatum ond ðrymmum           þrungon ond urnon
 
- 165
- 
ongean ða þeodnes mægð           þusendmælum,  
 ealde ge geonge.           æghwylcum wearð
 men on ðære medobyrig           mod areted,
 syððan hie ongeaton           þæt wæs Iudith cumen
 eft to eðle,           ond ða ofostlice
 
- 170
- 
hie mid eaðmedum           in forleton.  
 þa seo gleawe het,           golde gefrætewod,
 hyre ðinenne           þancolmode
 þæs herewæðan           heafod onwriðan
 ond hyt to behðe           blodig ætywan
 
- 175
- 
þam burhleodum,           hu hyre æt beaduwe gespeow.  
 Spræc ða seo æðele           to eallum þam folce:
 "Her ge magon sweotole,           sigerofe hæleð,
 leoda ræswan,           on ðæs laðestan
 hæðenes heaðorinces           heafod starian,
 
- 180
- 
Holofernus           unlyfigendes,  
 þe us monna mæst           morðra gefremede,
 sarra sorga,           ond þæt swyðor gyt
 ycan wolde,           ac him ne uðe god
 lengran lifes,           þæt he mid læððum us
 
- 185
- 
eglan moste;           ic him ealdor oðþrong  
 þurh godes fultum.           Nu ic gumena gehwæne
 þyssa burgleoda           biddan wylle,
 randwiggendra,           þæt ge recene eow
 fysan to gefeohte.           Syððan frymða god,
 
- 190
- 
arfæst cyning,           eastan sende  
 leohtne leoman,           berað linde forð,
 bord for breostum           ond byrnhomas,
 scire helmas           in sceaðena gemong,
 fyllan folctogan           fagum sweordum,
 
- 195
- 
fæge frumgaras.           Fynd syndon eowere  
 gedemed to deaðe,           ond ge dom agon,
 tir æt tohtan,           swa eow getacnod hafað
 mihtig dryhten           þurh mine hand."
 þa wearð snelra werod           snude gegearewod,
 
- 200
- 
cenra to campe.           Stopon cynerofe  
 secgas ond gesiðas,           bæron sigeþufas,
 foron to gefeohte           forð on gerihte,
 hæleð under helmum,           of ðære haligan byrig
 on ðæt dægred sylf.           Dynedan scildas,
 
- 205
- 
hlude hlummon.           þæs se hlanca gefeah  
 wulf in walde,           ond se wanna hrefn,
 wælgifre fugel.           Wistan begen
 þæt him ða þeodguman           þohton tilian
 fylle on fægum;           ac him fleah on last
 
- 210
- 
earn ætes georn,           urigfeðera,  
 salowigpada           sang hildeleoð,
 hyrnednebba.           Stopon heaðorincas,
 beornas to beadowe,           bordum beðeahte,
 hwealfum lindum,           þa ðe hwile ær
 
- 215
- 
elðeodigra           edwit þoledon,  
 hæðenra hosp.           Him þæt hearde wearð
 æt ðam æscplegan           eallum forgolden,
 Assyrium,           syððan Ebreas
 under guðfanum           gegan hæfdon
 
- 220
- 
to ðam fyrdwicum.           Hie ða fromlice  
 leton forð fleogan           flana scuras,
 hildenædran,           of hornbogan,
 strælas stedehearde;           styrmdon hlude
 grame guðfrecan,           garas sendon
 
- 225
- 
in heardra gemang.           Hæleð wæron yrre,  
 landbuende,           laðum cynne,
 stopon styrnmode,           stercedferhðe,
 wrehton unsofte           ealdgeniðlan
 medowerige;           mundum brugdon
 
- 230
- 
scealcas of sceaðum           scirmæled swyrd,  
 ecgum gecoste,           slogon eornoste
 Assiria           oretmæcgas,
 niðhycgende,           nanne ne sparedon
 þæs herefolces,           heanne ne ricne,
 
- 235
- 
cwicera manna           þe hie ofercuman mihton.  
 Swa ða magoþegnas           on ða morgentid
 ehton elðeoda           ealle þrage,
 oðþæt ongeaton           ða ðe grame wæron,
 ðæs herefolces           heafodweardas,
 
- 240
- 
þæt him swyrdgeswing           swiðlic eowdon  
 weras Ebrisce.           Hie wordum þæt
 þam yldestan           ealdorþegnum
 cyðan eodon,           wrehton cumbolwigan
 ond him forhtlice           færspel bodedon,
 
- 245
- 
medowerigum           morgencollan,  
 atolne ecgplegan.           þa ic ædre gefrægn
 slegefæge hæleð           slæpe tobredon
 ond wið þæs bealofullan           burgeteldes
 werigferhðe           hwearfum þringan,
 
- 250
- 
Holofernus.           Hogedon aninga  
 hyra hlaforde           hilde bodian,
 ærðon ðe him se egesa           on ufan sæte,
 mægen Ebrea.           Mynton ealle
 þæt se beorna brego           ond seo beorhte mægð
 
- 255
- 
in ðam wlitegan træfe           wæron ætsomne,  
 Iudith seo æðele           ond se galmoda,
 egesfull ond afor.           Næs ðeah eorla nan
 þe ðone wiggend           aweccan dorste
 oððe gecunnian           hu ðone cumbolwigan
 
- 260
- 
wið ða halgan mægð           hæfde geworden,  
 metodes meowlan.           Mægen nealæhte,
 folc Ebrea,           fuhton þearle
 heardum heoruwæpnum,           hæfte guldon
 hyra fyrngeflitu,           fagum swyrdum,
 
- 265
- 
ealde æfðoncan;           Assyria wearð  
 on ðam dægeweorce           dom geswiðrod,
 bælc forbiged.           Beornas stodon
 ymbe hyra þeodnes træf           þearle gebylde,
 sweorcendferhðe.           Hi ða somod ealle
 
- 270
- 
ongunnon cohhetan,           cirman hlude  
 ond gristbitian,           gode orfeorme,
 mid toðon torn þoligende.           þa wæs hyra tires æt ende,
 eades ond ellendæda.           Hogedon þa eorlas aweccan
 hyra winedryhten;           him wiht ne speow.
 
- 275
- 
þa wearð sið ond late           sum to ðam arod  
 þara beadorinca,           þæt he in þæt burgeteld
 niðheard neðde,           swa hyne nyd fordraf.
 Funde ða on bedde           blacne licgan
 his goldgifan           gæstes gesne,
 
- 280
- 
lifes belidenne.           He þa lungre gefeoll  
 freorig to foldan,           ongan his feax teran,
 hreoh on mode,           ond his hrægl somod,
 ond þæt word acwæð           to ðam wiggendum
 þe ðær unrote           ute wæron:
 
- 285
- 
"Her ys geswutelod           ure sylfra forwyrd,  
 toweard getacnod           þæt þære tide ys
 mid niðum neah geðrungen,           þe we sculon nyde losian,
 somod æt sæcce forweorðan.           Her lið sweorde geheawen,
 beheafdod healdend ure."           Hi ða hreowigmode
 
- 290
- 
wurpon hyra wæpen of dune,           gewitan him werigferhðe  
 on fleam sceacan.           Him mon feaht on last,
 mægeneacen folc,           oð se mæsta dæl
 þæs heriges læg           hilde gesæged
 on ðam sigewonge,           sweordum geheawen,
 
- 295
- 
wulfum to willan           ond eac wælgifrum  
 fuglum to frofre.           Flugon ða ðe lyfdon,
 laðra lindwerod.           Him on laste for
 sweot Ebrea           sigore geweorðod,
 dome gedyrsod;           him feng dryhten god
 
- 300
- 
fægre on fultum,           frea ælmihtig.  
 Hi ða fromlice           fagum swyrdum,
 hæleð higerofe,           herpað worhton
 þurh laðra gemong,           linde heowon,
 scildburh scæron.           Sceotend wæron
 
- 305
- 
guðe gegremede,           guman Ebrisce;  
 þegnas on ða tid           þearle gelyste
 gargewinnes.           þær on greot gefeoll
 se hyhsta dæl           heafodgerimes
 Assiria           ealdorduguðe,
 
- 310
- 
laðan cynnes.           Lythwon becom  
 cwicera to cyððe.           Cirdon cynerofe,
 wiggend on wiðertrod,           wælscel on innan,
 reocende hræw.           Rum wæs to nimanne
 londbuendum           on ðam laðestan,
 
- 315
- 
hyra ealdfeondum           unlyfigendum  
 heolfrig herereaf,           hyrsta scyne,
 bord ond bradswyrd,           brune helmas,
 dyre madmas.           Hæfdon domlice
 on ðam folcstede           fynd oferwunnen
 
- 320
- 
eðelweardas,           ealdhettende  
 swyrdum aswefede.           Hie on swaðe reston,
 þa ðe him to life           laðost wæron
 cwicera cynna.           þa seo cneoris eall,
 mægða mærost,           anes monðes fyrst,
 
- 325
- 
wlanc, wundenlocc,           wagon ond læddon  
 to ðære beorhtan byrig,           Bethuliam,
 helmas ond hupseax,           hare byrnan,
 guðsceorp gumena           golde gefrætewod,
 mærra madma           þonne mon ænig
 
- 330
- 
asecgan mæge           searoþoncelra;  
 eal þæt ða ðeodguman           þrymme geeodon,
 cene under cumblum           on compwige
 þurh Iudithe           gleawe lare,
 mægð modigre.           Hi to mede hyre
 
- 335
- 
of ðam siðfate           sylfre brohton,  
 eorlas æscrofe,           Holofernes
 sweord ond swatigne helm,           swylce eac side byrnan
 gerenode readum golde,           ond eal þæt se rinca baldor
 swiðmod sinces ahte           oððe sundoryrfes,
 
- 340
- 
beaga ond beorhtra maðma,           hi þæt þære beorhtan idese  
 ageafon gearoþoncolre.           Ealles ðæs Iudith sægde
 wuldor weroda dryhtne,           þe hyre weorðmynde geaf,
 mærðe on moldan rice,           swylce eac mede on heofonum,
 sigorlean in swegles wuldre,           þæs þe heo ahte soðne geleafan
 
- 345
- 
to ðam ælmihtigan;           huru æt þam ende ne tweode  
 þæs leanes þe heo lange gyrnde.           ðæs sy ðam leofan drihtne
 wuldor to widan aldre,           þe gesceop wind ond lyfte,
 roderas ond rume grundas,           swylce eac reðe streamas
 ond swegles dreamas,           ðurh his sylfes miltse.