The Meters of Boethius: Meter 25
Verse Indeterminate Saxon
- 
Geher nu an spell           be ðæm ofermodum  
 unrihtwisum           eorðan cyningum,
 ða her nu manegum           and mislicum
 wædum wlitebeorhtum           wundrum scinað
 
- 5
- 
on heahsetlum,           hrofe getenge,  
 golde gegerede           and gimcynnum,
 utan ymbestandne           mid unrime
 ðegna and eorla.           þa bioð gehyrste
 mid heregeatwum           hildetorhtum,
 
- 10
- 
sweordum and fetelum           swiðe geglengde,  
 and þegniað           ðrymme micle
 ælc oðrum,           and hi ealle him
 ðonan mid ðy ðrymme           þreatiað gehwider
 ymbsittenda           oðra ðeoda;
 
- 15
- 
and se hlaford ne scrifð,           ðe ðæm here waldeð,  
 freonde ne feonde,           feore ne æhtum,
 ac he reðigmod           ræst on gehwilcne,
 wedehunde           wuhta gelicost;
 bið to up ahæfen           inne on mode
 
- 20
- 
for ðæm anwalde           þe him anra gehwilc  
 his tirwina           to fultemað.
 Gif mon ðonne wolde           him awindan of
 þæs cynegerelan           claða gehwilcne,
 and him þonne oftion           ðara ðegnunga
 
- 25
- 
and þæs anwaldes           ðe he ær hæfde,  
 ðonne meaht ðu gesion           þæt he bið swiðe gelic
 sumum ðara gumena           þe him geornost nu
 mid ðegnungum           ðringað ymbeutan;
 gif he wyrsa ne bið,           ne wene ic his na beteran.
 
- 30
- 
Gif him þonne æfre           unmendlinga  
 weas geberede           þæt him wurde oftogen
 þrymmes and wæda           and þegnunga
 and ðæs anwaldes           þe we ymbe sprecað,
 gif him ænig þara           ofhende wyrð,
 
- 35
- 
ic wat þæt him þynceð           þæt he þonne sie  
 becropen on carcern,           oððe coðlice
 racentan geræped.           Ic gereccan mæg
 þæt of ungemete           ælces ðinges,
 wiste and wæda,           wingedrinces,
 
- 40
- 
and of swetmettum,           swiðost weaxað  
 þære wrænnesse           wodðrag micel;
 sio swiðe gedræfð           sefan ingehygd
 monna gehwelces,           þonan mæst cymeð
 yfla ofermetta,           unnetta saca.
 
- 45
- 
þonne hi gebolgene weorðað,           him wyrð on breostum inne  
 beswungen sefa on hraðre           mid ðæm swiðan welme
 hatheortnesse,           and hreðe siððan
 unrotnesse           eac geræped,
 hearde gehæfted.           Him siððan onginð
 
- 50
- 
sum tohopa           swiðe leogan  
 þæs gewinnes wræce;           wilnað þæt irre
 anes and oðres;           him þæt eall gehæt
 his recelest,           rihtes ne scrifeð.
 Ic ðe sæde ær           on ðisse selfan bec
 
- 55
- 
þæt sumes goodes           sidra gesceafta  
 anlepra ælc           a wilnode
 for his agenum           ealdgecynde.
 Unrihtwise           eorðan cyningas
 ne magon æfre þurhtion           awuht goodes
 
- 60
- 
for ðæm yfle           þe ic ðe ær sæde.  
 Nis ðæt nan wundor,           forðæm hi willað hi
 þæm unðeawum           þe ic ðe ær nemde,
 anra gehwelcum,           a underðeodan.
 Sceal ðonne nede           nearwe gebugan
 
- 65
- 
to ðara hlaforda           hæftedome,  
 þe he hine eallunga ær           underþiodde.
 ðæt is wyrse get,           þæt he winnan nyle
 wið ðæm anwalde           ænige stunde;
 þær he wolde a           winnan onginnan,
 
- 70
- 
and þonne on ðæm gewinne           þurhwunian forð,  
 þonne næfde he           nane scylde,
 ðeah he oferwunnen           weorðan sceolde.